Erna i krig

Erna i krig
FORTÆLLING OG FÆLLESSANG
Denne aften vil bestå af små fortællinger fra Erling Jepsens på en gang humoristiske og alvorlige bog "Erna i krig". indimellem vil vi synge sange fra højskolesangbogen, som understøtter fortællingernes temaer om frihedslængsel og fædrelandskærlighed.

Kirsten som fortæller (i samarbejde med jeres egen pianist/organist)
1½ time - eventuelt med kaffepause midtvejs
3.000 + transport

Kirsten som fortæller og Kim som pianist
5.000 + transport (ialt)

Jeg er altid klar til at tage en dialog om form, indhold og jeres gode ideer

Den handlekraftige sønderjyske Erna sniger sig til at få en uniform og drager i krig sammen med sin søn Kalle. Kalle har ikke så mange kopper i skabet, som man siger på de kanter. Denne aften vil bestå af små fortællinger fra Erling Jepsens på en gang humoristiske og alvorlige bog "Erna i krig". Bogen handler om de sønderjyder, der blev tvunget til at kæmpe på tysk side i 1. Verdenskrig. Vi skal høre hvordan Erna tager yderst utraditionelle metoder i brug for at Sønderjyderne skal vinde krigen.

Fortællingerne krydres med fællessang.
Sange om fred, fædrelandskærlighed og frihedslængsel. Alt sammen noget mennesker i krig til hver en tid længes efter.

 

 

 

Til dette arrangement kan I hyre mig sammen med Kim. Han vil sidde ved klaveret og skrue op for den musikalske oplevelse. Højskolesangbogen er både det vi kender og er trygge ved, men også ny poesi og nye melodier. Med Kim ved klaveret vil vi gå på opdagelse i nogle af de nyere og mindre kendte sange. Vi vil tage dem under kærlig, musikalsk behandling, så alle kan være med. Samtidig vil vi synge og måske genopdage "dem vi kender".