Sorgfugle

Sorgfugle
FORTÆLLING OG FÆLLESSANG
Et foredrag om Astrid Lindgrens lyse forfatterskab og hendes til tider mørke sider. Foredraget bygger på et alsidigt kendskab til Astrid Lindgrens Forfatterskab, Jens Andersens fantastiske biografi ”Denne dag, et liv” samt Astrid Lindgrens dagbøger fra krigsårene.

1 time (3.000 + transport)
1½ time - eventuelt med kaffepause midtvejs (3.500 + transport)

Som ganske ung måtte Astrid Lindgren forlade sit nyfødte barn, Lasse, hos en kærlig plejemor i Danmark. Hun besøgte ham oftest muligt og vidste, at hun vil tage ham hjem en dag. Da hun endelig gjorde det, blev det trods hendes kærlighed til barnet samtidig et overgreb mod ham, han aldrig helt overvandt. Den ensomhed, de adskilte år lejrede i dem begge, spiller ind i forfatterskabet.

Foredraget handler om, hvordan dette hjertegribende savn bliver en kilde til store dele af forfatterskabet, og hvordan Astrid Lindgren fik betydning for udviklingen af både børneopdragelse og børnelitteratur.. 

Det er interessant at genlæse hendes bøger med voksenøjne. Vi vil undervejs møde Pippi Langstrømpe, den forældreløse dreng fra Mio min Mio, Tvebak fra brødrene Løvehjerte, Emil fra Lønneberg og mange flere af hendes ikoniske figurer.

Jeg fortæller om Astrid Lindgrens politiske engagement. Det er f.eks ikke et tilfælde, at den lille hidsige cirkusdirektør fra Pippi Langstrømpe snakker med tysk accent, har et lille sort overskæg og en psykopatisk personlighed. 

Dette foredrag skal handle om en stærk personlighed, som satte mange spor. Det skal handle om en af verdens største børnebogsforfattere, som aldrig kom i det fine selskab og fik en nobelpris. Det skal handle om en forfatter med en menneskelig indsigt ud over det sædvanlige og med en stor kærlighed til skæverterne i vores samfund.
Undervejs synger vi sange, der passer ind i Lindgren-universet.

Jeg spiller selv til sangene, såfremt der ikke er en lokal organist/pianist til stede.