Om mig

Jeg hedder Kirsten, er uddannet lærer fra Den Frie Lærerskole i Ollerup. Derudover har jeg en diplom i Kunst og kulturledelse fra UCSJ (nu Professionshøjskolen Absalon).
De sidste 8 år har jeg, efter mange år som friskolelærer og Kulturskolelærer, arbejdet med børne-og unge kultur i Den nordjyske Kulturaftale KulturKANten 2017-2020. Det er meget livsbekræftende at arbejde med kunst, kultur og dannelse som vigtigt brændstof i forhold til børn og unges livsduelighed og mentale sundhed.

Jeg bor i Vilsted som ligger omtrent der, hvor kragerne vender. Men her er så herligt højt til loftet og en dejlig natur.. Jeg holder af at formidle, og bevæger mig meget rundt i universer, der handler om FNs 17 verdensmål, "væredygtighed", litteratur, teater, musik og kunst.

Jeg er gift med Jens Chr. som er leder på Guldbæk Friskole. Vi har sammen 5 voksne børn, som bor rundt i det ganske land.